Tag Archives: Mor-type

Og i Netto…

Jeg var i Netto. Der er man jo under tiden. Og det er der ikke noget galt i. Netto er godt! Netto er Billigt! Derfor! Armene var fulde af ting – mad. Og foran stod en familie. I køen altså.

To små lyshårede piger. Ukendeligt ens med samme huer og jakker. Et smil breder sig over mit ansigt da en af dem vender fødderne indad og kigger trodsigt op på mig. Hun er sjov. Den anden pige kigger på mor-typen. Jeg ved ikke om det er mor, men jeg tror det. I al fald er far-typen tydeligvis ikke far. Men, den anden pige på mor og siger “den er for stram”, trækker i huesnoren og ser trist ud. Mor-typen siger: “Nej den er ej, den er faktisk for stor”. Jeg tænker: “Invalidering 1-on-1”. Trist. Pigerne skiftes til at bære på en flad pakke luksus-skinke.

Og far-type, der ikke er far, er mere sådan brun-orange i huden. Marokkansk måske, eller egypter. Krøllet hår, i grunden en pæn fyr. Han bliver først klar i min opfattelse da jeg ser ham sige et eller andet i retning af “se nu der”, peger på en plet på trøjen, hvor en af pigerne netop har sat en finger. Han børster. Lidt febrilsk måske. I al fald irriteret.

Og nu, pointen. Mor-typen lægger alle deres ting på båndet, og må kort diskutere med far-typen om hun skal betale nogle tallerkner separat. Jeg ved ikke hvorfor. Pigerne rækker luksus-skinke til mor-type, og det bliver lagt på båndet. Og nu! Bum. Far-type ser luksus skinke, spærrer øjnene vildt op, og siger: “er det kylling?”. Mor-type, en smule udglattende, men tydeligt ikke uvant eller overrasket med situationen: “Det er til pigerne”. “Er det kylling?” siger han igen, og øjnene der i grunden sikkert er charmerende brune, bliver pludseligt vilde og… hmm… morderiske. “Nej, det er svinekød”, siger mor-typen. Hvad der bliver sagt ved jeg ikke, men samtalen er ophidset og har en kvalitet af  “det-her-har-vi-jo-snakket-om”. Mor-typen ruller med øjnene da far-typen siger “jeg leverer det tilbage”. Han tager den arme luksus skinke (som sikkert så frem til at være den salte præmie i en lækker sandwich), og forsvinder ned i butikken. Mor-typen glatter ud for pigerne: “Vi køber noget kylling”. Den ene pige, måske hende med den stramme huesnor siger: “Nej nej, han tog den”.

Imens far-typen er væk, er jeg fuld af gode one-liners som jeg spekulerer på om jeg skal give hende. Jeg forbliver dog dansk, og holder min mund. Bagefter, og efter  mor-typen har proklameret at hun betaler tallerknerne separat til den uforstående kassedame, ser jeg familien ude på parkeringspladsen. Noget praktisk bliver ordnet, og mor-typen siger, at hun er nødt til at skynde sig. Hun forsvinder. Måske hen mod sin cykel. Den ene pige halvråber: “Kommer du tilbage?”. Far-typen, som altså ikke er far, siger “selvfølgelig” og genner dem ind i bilen.

Jeg kører hjem.

Advertisements

Leave a comment

Filed under Historie