Tag Archives: 2015

Cykel-attack!

Jeg står i S-toget. Jep, endnu engang er jeg jyde i København. Vi har holdt stille ved Vesterport og dørene begynder at lukke. En ældre dame i limegrøn jakke og briller torpederer sin cykel ind mellem de to automatiske døre, der forsøger at lukke i. Der sidder hun så, som en stor vred limegrøn trykkoger klemt fast i en fuldautomatisk musefælde. Hun vrider arrigt i cyklen og døren kan ikke rigtig bestemme sig til, om den skal åbne lidt op eller lukke helt i.

Min første tanke er efter to sekunder: “Hun giver nok op og tager den næste – der er jo kun otte minutter til”. Min næste tanke er: “Fyren der står tættest på døren hjælper hende nok”. Da hverken det ene eller det andet sker, går jeg hen til døren og trækker den lidt til side.

Den limegrønne dame stormer ind – mægtig og forurettet. Min venstre fod må indse at en limegrøn dames cykel er ret tung da hun maser den henover mine tær. Demonstrativt stiller hun sig med ryggen til mig og siger hverken tak eller beklager. Her bliver jeg ærlig talt en smule fornærmet, men jeg gemmer det væk. Når man er limegrøn på den måde, er det sidste man har brug for sikkert, at en eller anden ung fløs giver én besked om god opførsel.

Lidt efter stopper vi på den næste station og vi er flere der skal ud. Damen skal ikke ud. Hun maser rundt med sin cykel af uvisse årsager og kvitterer ved at kvæste min anden fod. Igen uden undskyldning eller antydning af opdragelse.

Jeg kigger på den unge mand der ikke hjalp hende. Det går op for mig at han er en af dem som den limegrønne helt sikkert ville anklage for dårlig opførsel og sikkert også uvenligt bede om at: “skrubbe hjem hvor han kommer fra”. I virkeligheden kigger jeg på ham og han på mig. Hele situationens uendelige ironi falder over os begge samtidig og vi kæmper for ikke at komme til at grine højlydt. Han gemmer hele ansigtet i sin hånd mens hans skuldrer hulke-hopper af grin.

Limegrøn er tilsyneladende en del mere farlig end alverdens andre farver.

Advertisements

Leave a comment

Filed under Historie

Pokemon!

En gymnasiemoden fyr og pige diskuterer Karisma-festen i toget på vej mod København:

Ham: hvis jeg ikke scorer der, så er der ingen der scorer (fire bumser i hans pande understreger hans uimodståelighed).

Hun: hvis hun er villig så er hun billig…… det er i al fald mit motto…. eller…. Hvis hun er ALT for villig, så er hun i hvert fald billig…. Det er bare SÅ klammo at få kønssygdomme på et toilet!

Ham: kønssygdomme er ligesom Pokemon; du skal helst fange dem alle sammen… jeg er så god til at spille forsvar at ALLE vil have mig på hold (tager solbriller på der er store nok til at dække ca halvdelen af alle hans bumser).

Sjælland er et underligt sted!

Leave a comment

Filed under Historie

Fælleskøkken…

Hvis man siger “køkken” nok gange efter hinanden, begynder ordet at virke meningsløst? Forskere mener, at det er et spørgsmål om overstimulation. Prøv det!

Denne øvelse vil måske få dig til at spekulere over, hvad et køkken faktisk er til. Og måske har du engang været i en situation hvor du delte køkken med nogen – fælleskøkken.

Først og fremmest er et fælleskøkken noget vi kan tale om – brokke os over og grine af. Det er også arbejdspladsens mysteriezone nummer ét (skarpt forfulgt af kopirummet).

Fælleskøkkenet er altid beskidt, forladt og fuld af gamle madvarer. Ingen ved hvem der har lavet snavs, ingen ved hvem der var der sidst og ingen ved hvem, der ejer de der mugne kartofler i den der quackerware inde i hjørnet. Og det er også madpakkernes Bermuda trekant.

I fælleskøkkenet har tallerkner og plasticbeholdere en tendens til at formere sig eksplosivt. Alt imens kantinen klager over, at deres tallerkner forsvinder – pudsigt. I starten var der et helt bestemt antal, og fuldstændigt ensartet bestik… det er der ikke mere.

I fælleskøkkenet må det altid være “de andres” tur, og jeg har altid “tømt opvaskemaskinen sidste gang”. I fælleskøkkenet mangler det vigtigste værktøj – det man skal buge LIGE NU – altid.

Indimellem, bliver fælleskøkkenet meget rent og pænt, og der er ingen der ved hvem der har gjort det. Men vi er glade for det og “nu må vi også hellere holde det”. Lige indtil “ingen” stiller et par tallerkner og en kop ved vasken i stedet for i opvaskemaskinen.

Fælleskøkkenet er interessant, og har sjældent noget med madlavning at gøre!

Leave a comment

Filed under Filosoferen