Category Archives: Musik

EWOB 2016 – indtryk

I går eftermiddags vendte undertegnede hjem fra EWOB (European World of Bluegrass) nummer 19 i Holland. I dag har jeg fordøjet indtrykkene og er alt i alt godt tilfreds.

Alt var som det plejer. Og alligevel ikke.

Da jeg læste EWOB-formandens indlæg i programmet gav det mig de første spor til, at noget er under opsejling. I hans indlæg drøftede han fremtiden for EWOB og gjorde det klart at et generationsskifte er nødvendigt hvis festivallen (og organisationen) skal overleve.

Det næste spor var et rygte om at t’Trefpunt, eller i al fald bygningen, er ved at være så gammel og slidt at der skal gøres et eller andet. Rygtet blev bekræftet officielt lørdag aften i formandens afslutningstale. Det lokale byråd beslutter i løbet af sommeren hvad der skal ske med huset, og det er ikke sikkert om det bliver revet ned, renoveret eller flyttet. Næste år vil festivallen dog formegentlig være på det samme sted og det er nok meget passende da det bliver 20-års jubilæet.

Endnu et spor var de ændringer der er lavet i afstemningsproceduren til #1 European Bluegrass Band. Indtil i år har det været de deltagende bands der stemte på hinanden. I år havde man valgt at tilføje en jury (som ikke blev beskrevet nærmere), men man understregede at det var på opfordring fra de deltagende bands. Hvor meget juryen har betyder for hvem der faktisk vandt, er ikke helt klart.

Inden vi bevæger os til vinderlisten, er det værd at nævne “Liz Meyer Award”, som hvert år uddeles til et band som har været særlig progressiv i sin tilgang til Bluegrass. Og det var det estiske band “Curly Strings” som løb med både Liz Meyer Award og også førstepladsen i #1 EBB Award. Og det var det afgørende hint om at noget er under opsejling.

Curly Strings er et band fra Estland der spiller hjemmekomponeret folkemusik som hist og her har en duft af Bluegrass. De er virkelig dygtige musikere og har arrangeret sig godt. De behersker deres instrumenter til fulde og har nogle flotte harmonier når de synger. Især guitaristen og mandolinisten er inspireret af bluegrass – det er helt tydeligt. Var de, de bedste musikere på festivallen? Ja, det var de. Var de det bedste band på festivallen? Ja, det var de også. Gav de den bedste koncert? Ja, det vil jeg mene. Var det Bluegrass? …. Det må være op til dem der lytter. I al fald er det bemærkelsesværdigt, og et tegn på et fokus på det mere progressive, at et band der i manges øre ikke spiller Bluegrass, vinder førstepladsen ved en Bluegrass festival.

Personligt var jeg ret vild med Curly Strings og mener helt sikkert at det var velfortjent med en sejr. Jeg er dog ikke sikker på om festivallen bør omdøbes til “European World of Folk”, hvis det er denne type bands der bliver vinderne fremover. Imidlertid var det også et opgør med det tjekkiske hard-driving, maskingeværs-agtige, Czech-grass, som har vundet så mange gange før.

Alt i alt er jeg godt tilfreds, og glæder mig til at se de forandringer festivallen kommer til at gennemgå, i de næste par år!

Vindere:

# 1 European Bluegrass Award

  1. Curly Strings
  2. Rawhide

Audience Popularity Award

  1. Sons of Navarone
  2. Original Five
  3. Cheerful Dilligence

 

 

 

Advertisements

Leave a comment

Filed under Musik

Når andre bestemmer…

Nogle gange er det ikke én selv der bestemmer. Andre gange er det.

Her hvor jeg bor, er det f.eks. overboen der egenhændigt bestemmer hvornår vi går i seng. Og nogle gange bestemmer de også hvilken musik vi skal høre. Dunke-pop. Ofte dunke-pop. Måske Justien Bieber, men jeg ved det ikke. Andre gange skal vi høre sådan noget med en tekst på et sprog jeg ikke forstår, med toner der lyder sådan lidt skæve. Men, der er også dunke i det. De er vidst fra Pakistan.

Engang havde jeg en nabo der grinede meget højt. Altså, sådan MEGET højt. Men, selvom naboen grinede meget højt, blev det ikke bestemt at vi skulle have det sjovt. Det blev bare bestemt, at vi skulle kunne høre naboen grine.

Nogle gange er det måske lidt ligesom, at det andre bestemmer for én, bare er et ekko af det, det virkeligt handler om.

4 Comments

Filed under Filosoferen, Musik

Вечерний звон

Da jeg hørte den første gang, sad jeg på Sicilien. Teatret var stort set helt stille, og et herrekor på 21 satte salen i svingninger. Det startede med en dyb, brummende bas, og så en stille, næsten sart tenor henover. En fantastisk oplevelse:

Вечерний звон, вечерний звон!

Как много дум наводит он

О юных днях в краю родном,

Где я любил, где отчий дом,

И как я, с ним навек простясь,

Там слушал звон в последний раз!

 

Уже не зреть мне светлых дней

Весны обманчивой моей!

И сколько нет теперь в живых

Тогда веселых, молодых!

И крепок их могильный сон;

Не слышен им вечерний звон.

 

Лежать и мне в земле сырой!

Напев унывный надо мной

В долине ветер разнесет;

Другой певец по ней пройдет,

И уж не я, а будет он

В раздумье петь вечерний звон!

 

Leave a comment

Filed under Musik

Genkendelse…

Jeg har måtte konstatere at jeg er kendt. Flere gange faktisk. Forleden stod jeg på banegården og ventede på en god veninde. Det er sådan  noget man gør, når man bor i en storby. Det sådan, meget musical-agtigt, synes jeg. Men i al fald.

En midaldrende dame i de der tofarvede gummistøvler (dem der der hovedsageligt er mørkeblå, men én har noget rødt og én har noget grønt) stod ved siden af. Jeg kastede et enkelt blik, og kiggede så videre efter hende jeg faktisk ventede på. Dette ansporede damen til at kigge og kigge (og det kunne jeg mærke). Hun kiggede så meget at hun gik ind foran mig. Det var ikke nær så ubehageligt som det lyder. Så udbrød hun: “Du er da ham der, fra det der band der!?”. Og jo, det er jeg jo faktisk. “Jeg filmede det jo, det gjorde i godt, jeg har vist det til alle jeg kender”. Og det er jo lidt af et kompliment, det må man sige. Jeg takkede, bukkede nærmest og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige.

Det var en god oplevelse. Alle skulle genkendes af fremmede indimellem. Det er meget bekræftende.

2 Comments

Filed under Historie, Musik

Stairway to….

Lige ind i...

Jo, den er god nok! Den besungne trappe til himlen ligger på stranden ved Millinge…

Rock out with the Led in Millinge! Festival i 2014? Hvad siger I?

Leave a comment

Filed under Billede, Musik

Hitchhiker’s Blues

Samlede en blaffer op forleden. Han havde ikke noget håndklæde. Det bekymrede mig faktisk en del. Har ungdommen slet ikke lært noget? Men, det havde han faktisk. Han var ved at blive maskinmester. Dem kender jeg godt. De er som regel aldrig rigtig hjemme, for de er nemlig ud at sejle hele tiden. Det er ok. Bare de har det godt.

Hvis jeg nogensinde bliver maskinmester – og det sker måske. Så vil jeg skifte navn til Mikkel Mekanik, og titulere mig selv som “Mester af maskinen, kender af møtrikker og spændeskiver, levemand og diesel connoisseur”. Ja, sådan skulle det være.

Blues trad. (E-major):

I’m the master of the machine

The one down below

The women think I’m mean

I hitchhike when I go

Solo – Outro (E7)

Har du også en blues?

Leave a comment

Filed under Historie, Musik