Category Archives: Historie

Genkendelse…

Jeg har måtte konstatere at jeg er kendt. Flere gange faktisk. Forleden stod jeg på banegården og ventede på en god veninde. Det er sådan  noget man gør, når man bor i en storby. Det sådan, meget musical-agtigt, synes jeg. Men i al fald.

En midaldrende dame i de der tofarvede gummistøvler (dem der der hovedsageligt er mørkeblå, men én har noget rødt og én har noget grønt) stod ved siden af. Jeg kastede et enkelt blik, og kiggede så videre efter hende jeg faktisk ventede på. Dette ansporede damen til at kigge og kigge (og det kunne jeg mærke). Hun kiggede så meget at hun gik ind foran mig. Det var ikke nær så ubehageligt som det lyder. Så udbrød hun: “Du er da ham der, fra det der band der!?”. Og jo, det er jeg jo faktisk. “Jeg filmede det jo, det gjorde i godt, jeg har vist det til alle jeg kender”. Og det er jo lidt af et kompliment, det må man sige. Jeg takkede, bukkede nærmest og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige.

Det var en god oplevelse. Alle skulle genkendes af fremmede indimellem. Det er meget bekræftende.

Advertisements

2 Comments

Filed under Historie, Musik

Optøjer!

Og i H&M er der også billigt! Jeps, jeg er en mand der går i H&M – jeg køber TØJ. Jeg er Revolver Aage og jeg køber selv mit tøj (deal with it (DOT)gif). Men altså, så var jeg der. I køen sammen med mellem 30 og 50 kvinder. Og pludselig kom de op at skændes. Scenen var vild, kaos rasede. Ekspedienten rystede af adrenalin da hun skyndsomst trykkede vagtens nummer på telefonen.

Det der skete var følgende: Midaldrende dame i små, spidse solbriller og kort læderjakke begynder at råbe højt. To unge piger råber tilbage. De var sådan mere pop-agtige… Eller hipster. Som mand kender jeg ikke helt forskellen (BUM!). Den midaldrende har tilsyneladende formastet sig til at gå rundt med armene i siden, så hun fylder for tre. Det har naturligvis provokeret de to yngre i en sådan grad, at de har været nødsaget til at bumpe ind i den midaldrende. “Så gå med udenfor søster” siger hende med de spidse solbriller meget højt. Ekspedienterne (og der er mange) kaster nervøse, blonde blikke mellem hinanden. Jeg kan se at ekspedienten der lige knap har tid til mig, ryster på hænderne over optrinnet.

Det går lidt i sig selv. Jeg siger beroligende til ekspedienten der næsten er gået, førend jeg har hevet kortet ud af maskinen: “Så er der da noget at snakke om for jeres kunder i dag”. Hun smiler lidt, og bliver vidst lettet. For det er jo sådan det er. Nu snakker jeg jo også om det.

Jeg går ud af butikken, og får lige et glimt af de to unge, der står og giver hinanden enormt meget ret i hvad der er sket. Netop som jeg går ud af de automatiske døre, kommer vagten ind. Damen med de spidse briller er væk og solen bryder igennem skydækket.

Lørdag i H&M, du er inspirerende.

Leave a comment

Filed under Historie

Endnu en blaffer!

Opsamlede endnu et stk. blaffer på en køretur forleden. Denne gang ikke en maskinmester. Næh, en ikke-noget-som-helst faktisk. Halfdan. Godt navn. Mindede om fyren fra “Into the Wild” – sammen meninger, ideer. Dog mere inspirerende. Fortalte om arbejdet på et savværk og om kolleger fra Litauen der ikke blev behandlet så godt. Harmen var vakt. Vi talte lavpraktisk politik resten af vejen. Han skulle af ved banegården.

Spekulerer på om jeg burde læse dette indlæg med Rorschachs stemme!?

Leave a comment

Filed under Filosoferen, Historie

Kys påske-hvaffornoget?

Cyklede ned igennem sivegaden. Det hedder det altså: sivegade. En af de der gader hvor man godt må gå, men også køre. Jeg cyklede. Mit øje fangede en herre i hans bedste alder. Nok lidt ældre end det i virkeligheden, men hva’ skidt. Den ældre mand udbrød højlydt – råbte faktisk, men ikke til nogen bestemt: “Er det mon ikke på tiiiiiiide (i’erne er tilføjet for at fremhæve trykket) at kysse påskelinjerne”. Ja, han sagde altså linjerne.

Men, han har vel ret den gode mand. Det er på tide at kysse påskelinjerne. Også liljerne hvis man har dem. Kys, kram og forkæl dem. De er dog en del af den dejlige, grønne natur der slår sine bedste folder, i de kommende øjeblikke. Så jo mand-i-sivegaden, det er skisme på tide!

Leave a comment

Filed under Historie

Stilheden

Var på en strand i forårsvejret. Der var stille. Helt stille. Altså, sådan helt bum stille. Så stille at det næsten gjorde ondt i hovedet. Det var ret vildt. Det er længe siden jeg har været så langt væk hjemmefra. Det burde man gøre noget oftere.

Mødte et ægtepar på stranden. De spurgte “Kommer man op i skoven eller videre rundt på stranden, hvis man går den vej”. Jeg svarede ærligt “Det aner jeg faktisk ikke”, jeg havde nemlig aldrig været der før. Parret spurgte: “Jamen, kommer du ikke lige deroppe fra?”. Jeg følte mig anklaget, antastet og betvivlet. Alligevel krøb jeg til korset og tilstod, at jeg ikke havde været der før. Damen var stadig utilfreds: “Man må da komme ned på stranden igen – ik’?”. Jeg så på manden efter hjælp. Han smilede bare. “Jo, det må man altså”, sagde hun og gik derhen imod.

Jeg aner ikke om de fandt vejen til stranden, men jeg er ret sikker på at damen, med ren og skær vilje, kunne få vejen til at gå ned til stranden… Eller også troede hun det i al fald selv.

Jeg håber de havde en god tur.

Leave a comment

Filed under Historie

Hitchhiker’s Blues

Samlede en blaffer op forleden. Han havde ikke noget håndklæde. Det bekymrede mig faktisk en del. Har ungdommen slet ikke lært noget? Men, det havde han faktisk. Han var ved at blive maskinmester. Dem kender jeg godt. De er som regel aldrig rigtig hjemme, for de er nemlig ud at sejle hele tiden. Det er ok. Bare de har det godt.

Hvis jeg nogensinde bliver maskinmester – og det sker måske. Så vil jeg skifte navn til Mikkel Mekanik, og titulere mig selv som “Mester af maskinen, kender af møtrikker og spændeskiver, levemand og diesel connoisseur”. Ja, sådan skulle det være.

Blues trad. (E-major):

I’m the master of the machine

The one down below

The women think I’m mean

I hitchhike when I go

Solo – Outro (E7)

Har du også en blues?

Leave a comment

Filed under Historie, Musik

Og i Netto…

Jeg var i Netto. Der er man jo under tiden. Og det er der ikke noget galt i. Netto er godt! Netto er Billigt! Derfor! Armene var fulde af ting – mad. Og foran stod en familie. I køen altså.

To små lyshårede piger. Ukendeligt ens med samme huer og jakker. Et smil breder sig over mit ansigt da en af dem vender fødderne indad og kigger trodsigt op på mig. Hun er sjov. Den anden pige kigger på mor-typen. Jeg ved ikke om det er mor, men jeg tror det. I al fald er far-typen tydeligvis ikke far. Men, den anden pige på mor og siger “den er for stram”, trækker i huesnoren og ser trist ud. Mor-typen siger: “Nej den er ej, den er faktisk for stor”. Jeg tænker: “Invalidering 1-on-1”. Trist. Pigerne skiftes til at bære på en flad pakke luksus-skinke.

Og far-type, der ikke er far, er mere sådan brun-orange i huden. Marokkansk måske, eller egypter. Krøllet hår, i grunden en pæn fyr. Han bliver først klar i min opfattelse da jeg ser ham sige et eller andet i retning af “se nu der”, peger på en plet på trøjen, hvor en af pigerne netop har sat en finger. Han børster. Lidt febrilsk måske. I al fald irriteret.

Og nu, pointen. Mor-typen lægger alle deres ting på båndet, og må kort diskutere med far-typen om hun skal betale nogle tallerkner separat. Jeg ved ikke hvorfor. Pigerne rækker luksus-skinke til mor-type, og det bliver lagt på båndet. Og nu! Bum. Far-type ser luksus skinke, spærrer øjnene vildt op, og siger: “er det kylling?”. Mor-type, en smule udglattende, men tydeligt ikke uvant eller overrasket med situationen: “Det er til pigerne”. “Er det kylling?” siger han igen, og øjnene der i grunden sikkert er charmerende brune, bliver pludseligt vilde og… hmm… morderiske. “Nej, det er svinekød”, siger mor-typen. Hvad der bliver sagt ved jeg ikke, men samtalen er ophidset og har en kvalitet af  “det-her-har-vi-jo-snakket-om”. Mor-typen ruller med øjnene da far-typen siger “jeg leverer det tilbage”. Han tager den arme luksus skinke (som sikkert så frem til at være den salte præmie i en lækker sandwich), og forsvinder ned i butikken. Mor-typen glatter ud for pigerne: “Vi køber noget kylling”. Den ene pige, måske hende med den stramme huesnor siger: “Nej nej, han tog den”.

Imens far-typen er væk, er jeg fuld af gode one-liners som jeg spekulerer på om jeg skal give hende. Jeg forbliver dog dansk, og holder min mund. Bagefter, og efter  mor-typen har proklameret at hun betaler tallerknerne separat til den uforstående kassedame, ser jeg familien ude på parkeringspladsen. Noget praktisk bliver ordnet, og mor-typen siger, at hun er nødt til at skynde sig. Hun forsvinder. Måske hen mod sin cykel. Den ene pige halvråber: “Kommer du tilbage?”. Far-typen, som altså ikke er far, siger “selvfølgelig” og genner dem ind i bilen.

Jeg kører hjem.

Leave a comment

Filed under Historie