Category Archives: Filosoferen

Byens cykler…

Hæng

Ud

Og jeg der troede at cykler var til at cykle på. Her i byen er de åbenbart til noget andet…

 

Advertisements

Leave a comment

Filed under Billede, Filosoferen

Hjem fra biografen.

Jeg går indimellem i biografen. Jeg kan godt lide film. Faktisk kan jeg godt bare lide historier – i film, i bøger, i virkeligheden. Det er rart med historier. Og her er én til:

Forleden gik jeg hjem fra biografen. Sådan, henunder aften. Måske var den halv ti. Jeg havde lige været i fakta og købe en liter mælk og noget rugbrød. Derfor bar jeg mælk og rugbrød i den ene arm, og trak min cykel med den anden. Da jeg kommer forbi en stor varevogn der står parkeret, opfanger jeg musik fra en af lejlighederne i stueetagen. Det er ikke der jeg bor. Men det ligner.

I ly af varevognen, foran hoveddøren på fortorvet, står to unge gutter og gemmer sig lidt. Det er tydeligt at de høre til festen inde i huset. En sødlig lugt som jeg ret hurtigt genkender, svæver mig i møde. Det faktum at den ene gut står og varmer en hjemmerullet cigaret med en lighter, giver mig sikkerhed for at jeg ikke har taget fejl af lugten. Og nu kunne det godt blive en harm historie om at: “det må man ikke” og “hvad tænker de unge mennesker på”. Men nej. Det der gør historien her interessant, er det den ene siger til den anden idet jeg går forbi. Den ene holder den hjemmerullede, som er ca. 8-10 centimeter lang, og en lille centimeter på det tykkeste sted, frem og siger: “det er da synd at gemme sådan en lille stump”.

Nu ved jeg ikke hvor stor sådan en skal være, for ikke at være en “lille stump”. Jeg har aldrig røget sådan noget selv, så jeg aner INTET om det. Men, jeg har da set sådan nogen før. Og, for mig at se var det en ganske anselig “stump”, de der havde sig.

Som sagt, er jeg hverken harm eller indigneret over de unge menneskers forehavende. Bare overrasket over hvad man kan kalde en “lille stump”.

Diller… (you were all thinking it!)…

Leave a comment

Filed under Filosoferen, Historie

Når andre bestemmer…

Nogle gange er det ikke én selv der bestemmer. Andre gange er det.

Her hvor jeg bor, er det f.eks. overboen der egenhændigt bestemmer hvornår vi går i seng. Og nogle gange bestemmer de også hvilken musik vi skal høre. Dunke-pop. Ofte dunke-pop. Måske Justien Bieber, men jeg ved det ikke. Andre gange skal vi høre sådan noget med en tekst på et sprog jeg ikke forstår, med toner der lyder sådan lidt skæve. Men, der er også dunke i det. De er vidst fra Pakistan.

Engang havde jeg en nabo der grinede meget højt. Altså, sådan MEGET højt. Men, selvom naboen grinede meget højt, blev det ikke bestemt at vi skulle have det sjovt. Det blev bare bestemt, at vi skulle kunne høre naboen grine.

Nogle gange er det måske lidt ligesom, at det andre bestemmer for én, bare er et ekko af det, det virkeligt handler om.

4 Comments

Filed under Filosoferen, Musik

Stay calm and playstation!

Øh?

Jeg er ikke rutineret flyver. Jeg har fløjet, ja, men rutineret er jeg ikke. Alligevel opfanger man jo et eller andet. Som f.eks. dette.

RyanAir: Du må gerne have laser-blik der kan sætte ild i røgen udenfor, men så må du ikke komme ud!

RyanAir: Hvis du vil spille playstation, skal du bare trække i håndtaget ved døren, så popper der en controller ud.

RyanAir: Åben døren. Nyd rutsjebanen.

Jeg elsker piktogrammer!

 

Leave a comment

Filed under Billede, Filosoferen

Jeg har i dag…

“Jeg har i dag været ude og cykle.”, lyder mærkeligt. Gør det ikke? Jeg er faktisk ikke klar over, om det grammatisk set er forkert, men jeg synes bare det lyder mærkeligt. I mine øjne/øre hedder det altså “Jeg har været ude og cykle i dag.” eller “I dag har jeg været ude og cykle.”. Jeg er selv en skovl til dansk, stavning og grammatik, men det lyder altså for mærkeligt – eller hvad?

 

Leave a comment

Filed under Filosoferen

Wanting to be Rhett!

Et eller andet sted kan jeg godt mene, at alle mænd burde stræbe efter at være Rhett Butler. En anti-gentleman, en stratenrøver, en profitmager og en skørtejæger. Jeg tænker faktisk at alle mænd, mindst én gang i deres liv, bør kunne sige noget i retning af: “And frankly dear I don’t give a damn”. Så har man gjort det godt. Nogle vil vel mene at Rhett sagde det i foragt. Jeg mener nok at han sagde det med al mulig kærlighed og ømhed. Han elskede hende sku, sådan er det. Og det gjorde han også, da han gik ud i tågen og satte hatten på sned.

Hmm… Måske er de damer mere interesseret i Ashley?

Jeg overvejer nu alligevel et godt overskæg….

Leave a comment

Filed under Filosoferen

Smagløst?

Kunst?

 

Det er taget igennem et vindue – se mine sko!

Ærlig talt kan jeg ikke finde ud af om det er smagløst, eller bare ualmindelig forstyrret!? Eller, er jeg bare for nærtagende?

Er det længe nok siden til, at man må lave kunst af det?

2 Comments

Filed under Billede, Filosoferen