Category Archives: Filosoferen

Fælleskøkken…

Hvis man siger “køkken” nok gange efter hinanden, begynder ordet at virke meningsløst? Forskere mener, at det er et spørgsmål om overstimulation. Prøv det!

Denne øvelse vil måske få dig til at spekulere over, hvad et køkken faktisk er til. Og måske har du engang været i en situation hvor du delte køkken med nogen – fælleskøkken.

Først og fremmest er et fælleskøkken noget vi kan tale om – brokke os over og grine af. Det er også arbejdspladsens mysteriezone nummer ét (skarpt forfulgt af kopirummet).

Fælleskøkkenet er altid beskidt, forladt og fuld af gamle madvarer. Ingen ved hvem der har lavet snavs, ingen ved hvem der var der sidst og ingen ved hvem, der ejer de der mugne kartofler i den der quackerware inde i hjørnet. Og det er også madpakkernes Bermuda trekant.

I fælleskøkkenet har tallerkner og plasticbeholdere en tendens til at formere sig eksplosivt. Alt imens kantinen klager over, at deres tallerkner forsvinder – pudsigt. I starten var der et helt bestemt antal, og fuldstændigt ensartet bestik… det er der ikke mere.

I fælleskøkkenet må det altid være “de andres” tur, og jeg har altid “tømt opvaskemaskinen sidste gang”. I fælleskøkkenet mangler det vigtigste værktøj – det man skal buge LIGE NU – altid.

Indimellem, bliver fælleskøkkenet meget rent og pænt, og der er ingen der ved hvem der har gjort det. Men vi er glade for det og “nu må vi også hellere holde det”. Lige indtil “ingen” stiller et par tallerkner og en kop ved vasken i stedet for i opvaskemaskinen.

Fælleskøkkenet er interessant, og har sjældent noget med madlavning at gøre!

Advertisements

Leave a comment

Filed under Filosoferen

Harmonika forbi – GO AWAY!

Indimellem ender jeg i København. Nogle gange er det mere frivilligt end andre. De fleste gange erkender jeg dog min jyde-side og må indse, at jeg i grunden er en smule betænkelig ved en stor by. Der er farligt når man ikke kan se til vandet eller landet fra ens vindue.

Og der sad jeg så, på den mest jydeagtige manér, og spiste min madpakke på en bænk foran s-togs stationen. Solen havde netop strukket en arm igennem det kedelige skydække, og jeg mærkede hvordan dens vinterhvide varme smøg sig omkring mig. Midt i mit velvære dukkede en harmonika-trækkende musikant op, og begyndte at spille en lystig og næsten identificerbar melodi. Min første frygt var, at det ville være forfærdeligt, men heldigvis var han dygtig.

Og nu – dramaet! Jeg sad faktisk med ryggen til harmonikaen, og så derfor ikke hele optrinnet. Jeg erfarede bare at melodien stoppede meget brat. Fornemmede den der pladsspiller-svvvirrrp lyd, når nogen tager pickuppen af for hurtigt. En eller anden formulerede sig skarpt overfor harmonikaen. Så skarpt at jeg måtte kigge mig over skulderen. En ubarberet, og på alle måder utiltalende mand, med en gul “hus forbi” taske, halvråbte af harmonikaen. Harmonika forstod vidst ikke dansk og Hus Forbi måtte ty til engelsk. “GO AWAY, GO AWAY NOW”. Og Harmonika forsøgte at forklare, men blev mødt med flere “GO AWAY”‘er. Hus Forbi smed trumfen og råbte: “YOU HAVE NO ALLOWED TO BEG HERE – BEGGING IS ILLEGAL – YOU ARE NOISY – GO AWAY”.

Som så ofte før, og med ideer om dummebøder i hukommelsen, forblev jeg ærkedansk og blandede mig udenom.

Lidt senere kom jeg tilbage samme vej, og kunne konstatere at Hus Forbi nu stod på selv samme plet, og tilbød sit blad med masser af “Hav en dejlig dag” og “Ja, jeg kender godt det der med ikke at have kontanter”. Jeg ved ikke hvordan Hus Forbi Mafian fungerer, og jeg ved ikke hvordan den står i forhold til Hamonika-ligaen, men det er i al fald sikkert og vidst, at S-togs stationen ved Svanemøllen i København IKKE tillader tiggeri – det siger Hus Forbi!

Leave a comment

Filed under Filosoferen, Historie

Brrrraaaaaaat!

Dét er lydet “Brrraaaaaat!”. Jep. Lyden! Lyden jeg helst vil undgå at høre, lyden jeg selv laver ret ofte, og lyden som generer noget så grusomt. Måske har du allerede gættet hvad det er for en lyd. Det er naturligvis lyden af en prut. Nogle vil sige at det er lugten der er det absolutte og dårlige ved en prut – en rigtig hørmer.

Og jo, lugten er ikke det bedste i verden. Men jeg mener nu stadig at lyden er generende.

Har du nogensinde prøvet at gå på toilettet hos nogen du kender. Har du nogensinde været bevidst om, at kunne høre deres stemmer ganske tydeligt igennem døren. Du ved, sådan, rigtig bevidst. Altså, om at du kunne høre dem. Hvis du kan høre dem, kan de i al fald også høre det “BRRRAAAAAT! – plaske, plaske, plump, plask” du lige underholdte med. Måske havde du aldrig tænkt over det. Det gør du nu!

Jep, man er rigtig på den, når man forsøger at gå på toilettet for at undgå at genere nogen. Imidlertid er det kun lugten du undgår at terroriserer dine venner med. Medmindre du ikke lukker døren.

Lydene min ven – lydene!

“BRRRAAAAAAAAT – sjask”.

Leave a comment

Filed under Filosoferen

Eksotisk Dyre-Bonanza Ragout!

Jeg er også blevet foraget. Forarget over at jeg ikke har fået lov til at smage den giraf de aflivede i ZOO i København. Jeg har aldrig, som visse afrikanske rovdyr sikkert har, fået lov til at smage giraf. Det ville jeg gerne.

Mon det smager som kylling eller råvildt? Er det bedst med brun sovs eller bearnaise? Med fritter eller kartofler? Ris, måske? Kan man mon lave helstegt giraf? 

Mon man kunne få brødrene Price til at tilberede noget af den? I ved, sådan med “rigelig smør” og creme fraise? Jeg tror det ville blive godt. “Spise med Price – Special”. A: “Nåh, hvad skal vi så lave i dag?” J: “Jamen, i dag skal vi lave giraf på 100 måder”. Det ville jeg gerne se. Måske kunne de også gøre det med andre dyr, hvis de er nødt til at aflive flere. Jeg ville gerne være med som gæst. Jeg ville altid lave ragout. Gnu-ragout, Tapir-ragout, Antilope-ragout mv. Måske gør slanger sig bedst som pølser? Og i sæsonens afslutning, ville jeg så lave en ragout hvor ALLE dyrenes kød var i på én gang. Og så ville jeg kalde den “Eksotisk Dyre-Bonanza Ragout”. Jeg tror Noma ville være med på den.

Er der nogen der har en opskrift på Bengalsk Tiger-ragout?

6 Comments

Filed under Filosoferen

Kære regering og opposition, hvad nu med reformen?

Kære rare regering og søde opposition.

I har med Mette Frederiksen i spidsen udarbejdet, gennemført og implementeret en reform på dagpenge/kontanthjælps området. Det kan man mene om hvad man vil, men nu viser det sig så, at den er gennemført på falske præmisser. Den undersøgelse der ligger til grund, er blevet fortolket forkert, og det tyder på at tiltagene ikke har den hjemmel de ellers lod til at have.

Og alt det er vel som det er. Man kan tage fejl. Nogle gange handler man, og så spilder man. Ok. Fair nok. Jeg er med.

Jeg har fulgt lidt med i radio og internetaviser. Jeg kan med rædsel konkludere at både regering og opposition, bruger mere tid på at hænge Mette Frederiksen ud, eller forsvare hende, end de bruger på at omstøde reformen.

Altså. Min logik er som følger: præmissen var falsk, men medførte en reform. Så opdagede man fejlen, og så burde man også rette reformen… Men, det lader ikke til at ske. Hvis man som videnskabsmand opdager at ens præmisser er falske, så retter man dem eller noget i den retning. Så får man nemlig et mere validt resultat. Faktisk ville man begå professionelt selvmord hvis man IKKE rettede sine fejl, eller tog højde for nye konklusioner/resultater. Burde det så ikke også ske her?

Altså, reformen er en fejl (den bygger nemlig på fejlagtige oplysninger) – ret den! Eller, er det en af de her situation hvor man siger: nu ER det jo sket, så må vi bare få det bedste ud af det!?

Ja, jeg spør’ bare?

Leave a comment

Filed under Filosoferen

Og derfor, Whiskey!

D(ch)et er vigtigt at lære af hi(k)storien, s(h)e bare her:

The Sumerian code of Hammurabi (1750 BC) roundly condemned the selling of ale that was under-strength and overpriced” (Betsy Thom, 2001).

Historien har ret!

Leave a comment

Filed under Filosoferen

Jeg gør det ellers aldrig…

Beskæftiger mig med politik altså. Det gør jeg faktisk ikke ret tit. Det interessere mig ikke. Det er svært at hitte rede i hvem der er hvem, hvem der mener hvad og ikke midst om de har skiftet mening, parti eller måske bare frisure på det sidste. Jeg gider ikke følge med. Og så alligevel.

Jeg grinede lidt af videoklippet af Lars der febrilsk forsøger at rede sig ud af at have skiftet standpunkt og ikke holdninger. Eller dengang Villy forsøgte at tale engelsk. Eller dengang Bertel altså bare gerne ville være hjemme og spise risengrød. Dansk politik har sine højdepunkter.

Endnu et højdepunkt er, når de forskellige ekstremer mødes. Når dem der sidder i den ene ende, pludselig bliver enige med dem i den anden ende. Hvorfor kan Venstre og Regeringen pludselig blive enige om noget? Her tænker jeg blandt andet på den… hmm… interessante offentlighedslov som blev vedtaget i går (som den tatoverede biliotekar mener noget om). Er det ikke meningen at man skal være i opposition til hinanden? Er det ikke meningen at man skal sikrer nuanceringen af debatten ved, at der er forskellige holdninger til tingene? Eller er det bare en kompromis-klub?

Jeg forstår ikke politik.

Hvorfor taler politikerne altid om forbrug og vækst, og ikke om lykke og tilfredshed?

Leave a comment

Filed under Filosoferen