Monthly Archives: January 2014

Kære regering og opposition, hvad nu med reformen?

Kære rare regering og søde opposition.

I har med Mette Frederiksen i spidsen udarbejdet, gennemført og implementeret en reform på dagpenge/kontanthjælps området. Det kan man mene om hvad man vil, men nu viser det sig så, at den er gennemført på falske præmisser. Den undersøgelse der ligger til grund, er blevet fortolket forkert, og det tyder på at tiltagene ikke har den hjemmel de ellers lod til at have.

Og alt det er vel som det er. Man kan tage fejl. Nogle gange handler man, og så spilder man. Ok. Fair nok. Jeg er med.

Jeg har fulgt lidt med i radio og internetaviser. Jeg kan med rædsel konkludere at både regering og opposition, bruger mere tid på at hænge Mette Frederiksen ud, eller forsvare hende, end de bruger på at omstøde reformen.

Altså. Min logik er som følger: præmissen var falsk, men medførte en reform. Så opdagede man fejlen, og så burde man også rette reformen… Men, det lader ikke til at ske. Hvis man som videnskabsmand opdager at ens præmisser er falske, så retter man dem eller noget i den retning. Så får man nemlig et mere validt resultat. Faktisk ville man begå professionelt selvmord hvis man IKKE rettede sine fejl, eller tog højde for nye konklusioner/resultater. Burde det så ikke også ske her?

Altså, reformen er en fejl (den bygger nemlig på fejlagtige oplysninger) – ret den! Eller, er det en af de her situation hvor man siger: nu ER det jo sket, så må vi bare få det bedste ud af det!?

Ja, jeg spør’ bare?

Advertisements

Leave a comment

Filed under Filosoferen