EWOB 2016 – indtryk

I går eftermiddags vendte undertegnede hjem fra EWOB (European World of Bluegrass) nummer 19 i Holland. I dag har jeg fordøjet indtrykkene og er alt i alt godt tilfreds.

Alt var som det plejer. Og alligevel ikke.

Da jeg læste EWOB-formandens indlæg i programmet gav det mig de første spor til, at noget er under opsejling. I hans indlæg drøftede han fremtiden for EWOB og gjorde det klart at et generationsskifte er nødvendigt hvis festivallen (og organisationen) skal overleve.

Det næste spor var et rygte om at t’Trefpunt, eller i al fald bygningen, er ved at være så gammel og slidt at der skal gøres et eller andet. Rygtet blev bekræftet officielt lørdag aften i formandens afslutningstale. Det lokale byråd beslutter i løbet af sommeren hvad der skal ske med huset, og det er ikke sikkert om det bliver revet ned, renoveret eller flyttet. Næste år vil festivallen dog formegentlig være på det samme sted og det er nok meget passende da det bliver 20-års jubilæet.

Endnu et spor var de ændringer der er lavet i afstemningsproceduren til #1 European Bluegrass Band. Indtil i år har det været de deltagende bands der stemte på hinanden. I år havde man valgt at tilføje en jury (som ikke blev beskrevet nærmere), men man understregede at det var på opfordring fra de deltagende bands. Hvor meget juryen har betyder for hvem der faktisk vandt, er ikke helt klart.

Inden vi bevæger os til vinderlisten, er det værd at nævne “Liz Meyer Award”, som hvert år uddeles til et band som har været særlig progressiv i sin tilgang til Bluegrass. Og det var det estiske band “Curly Strings” som løb med både Liz Meyer Award og også førstepladsen i #1 EBB Award. Og det var det afgørende hint om at noget er under opsejling.

Curly Strings er et band fra Estland der spiller hjemmekomponeret folkemusik som hist og her har en duft af Bluegrass. De er virkelig dygtige musikere og har arrangeret sig godt. De behersker deres instrumenter til fulde og har nogle flotte harmonier når de synger. Især guitaristen og mandolinisten er inspireret af bluegrass – det er helt tydeligt. Var de, de bedste musikere på festivallen? Ja, det var de. Var de det bedste band på festivallen? Ja, det var de også. Gav de den bedste koncert? Ja, det vil jeg mene. Var det Bluegrass? …. Det må være op til dem der lytter. I al fald er det bemærkelsesværdigt, og et tegn på et fokus på det mere progressive, at et band der i manges øre ikke spiller Bluegrass, vinder førstepladsen ved en Bluegrass festival.

Personligt var jeg ret vild med Curly Strings og mener helt sikkert at det var velfortjent med en sejr. Jeg er dog ikke sikker på om festivallen bør omdøbes til “European World of Folk”, hvis det er denne type bands der bliver vinderne fremover. Imidlertid var det også et opgør med det tjekkiske hard-driving, maskingeværs-agtige, Czech-grass, som har vundet så mange gange før.

Alt i alt er jeg godt tilfreds, og glæder mig til at se de forandringer festivallen kommer til at gennemgå, i de næste par år!

Vindere:

# 1 European Bluegrass Award

  1. Curly Strings
  2. Rawhide

Audience Popularity Award

  1. Sons of Navarone
  2. Original Five
  3. Cheerful Dilligence

 

 

 

Leave a comment

Filed under Musik

Cykel-attack!

Jeg står i S-toget. Jep, endnu engang er jeg jyde i København. Vi har holdt stille ved Vesterport og dørene begynder at lukke. En ældre dame i limegrøn jakke og briller torpederer sin cykel ind mellem de to automatiske døre, der forsøger at lukke i. Der sidder hun så, som en stor vred limegrøn trykkoger klemt fast i en fuldautomatisk musefælde. Hun vrider arrigt i cyklen og døren kan ikke rigtig bestemme sig til, om den skal åbne lidt op eller lukke helt i.

Min første tanke er efter to sekunder: “Hun giver nok op og tager den næste – der er jo kun otte minutter til”. Min næste tanke er: “Fyren der står tættest på døren hjælper hende nok”. Da hverken det ene eller det andet sker, går jeg hen til døren og trækker den lidt til side.

Den limegrønne dame stormer ind – mægtig og forurettet. Min venstre fod må indse at en limegrøn dames cykel er ret tung da hun maser den henover mine tær. Demonstrativt stiller hun sig med ryggen til mig og siger hverken tak eller beklager. Her bliver jeg ærlig talt en smule fornærmet, men jeg gemmer det væk. Når man er limegrøn på den måde, er det sidste man har brug for sikkert, at en eller anden ung fløs giver én besked om god opførsel.

Lidt efter stopper vi på den næste station og vi er flere der skal ud. Damen skal ikke ud. Hun maser rundt med sin cykel af uvisse årsager og kvitterer ved at kvæste min anden fod. Igen uden undskyldning eller antydning af opdragelse.

Jeg kigger på den unge mand der ikke hjalp hende. Det går op for mig at han er en af dem som den limegrønne helt sikkert ville anklage for dårlig opførsel og sikkert også uvenligt bede om at: “skrubbe hjem hvor han kommer fra”. I virkeligheden kigger jeg på ham og han på mig. Hele situationens uendelige ironi falder over os begge samtidig og vi kæmper for ikke at komme til at grine højlydt. Han gemmer hele ansigtet i sin hånd mens hans skuldrer hulke-hopper af grin.

Limegrøn er tilsyneladende en del mere farlig end alverdens andre farver.

Leave a comment

Filed under Historie

Pokemon!

En gymnasiemoden fyr og pige diskuterer Karisma-festen i toget på vej mod København:

Ham: hvis jeg ikke scorer der, så er der ingen der scorer (fire bumser i hans pande understreger hans uimodståelighed).

Hun: hvis hun er villig så er hun billig…… det er i al fald mit motto…. eller…. Hvis hun er ALT for villig, så er hun i hvert fald billig…. Det er bare SÅ klammo at få kønssygdomme på et toilet!

Ham: kønssygdomme er ligesom Pokemon; du skal helst fange dem alle sammen… jeg er så god til at spille forsvar at ALLE vil have mig på hold (tager solbriller på der er store nok til at dække ca halvdelen af alle hans bumser).

Sjælland er et underligt sted!

Leave a comment

Filed under Historie

Fælleskøkken…

Hvis man siger “køkken” nok gange efter hinanden, begynder ordet at virke meningsløst? Forskere mener, at det er et spørgsmål om overstimulation. Prøv det!

Denne øvelse vil måske få dig til at spekulere over, hvad et køkken faktisk er til. Og måske har du engang været i en situation hvor du delte køkken med nogen – fælleskøkken.

Først og fremmest er et fælleskøkken noget vi kan tale om – brokke os over og grine af. Det er også arbejdspladsens mysteriezone nummer ét (skarpt forfulgt af kopirummet).

Fælleskøkkenet er altid beskidt, forladt og fuld af gamle madvarer. Ingen ved hvem der har lavet snavs, ingen ved hvem der var der sidst og ingen ved hvem, der ejer de der mugne kartofler i den der quackerware inde i hjørnet. Og det er også madpakkernes Bermuda trekant.

I fælleskøkkenet har tallerkner og plasticbeholdere en tendens til at formere sig eksplosivt. Alt imens kantinen klager over, at deres tallerkner forsvinder – pudsigt. I starten var der et helt bestemt antal, og fuldstændigt ensartet bestik… det er der ikke mere.

I fælleskøkkenet må det altid være “de andres” tur, og jeg har altid “tømt opvaskemaskinen sidste gang”. I fælleskøkkenet mangler det vigtigste værktøj – det man skal buge LIGE NU – altid.

Indimellem, bliver fælleskøkkenet meget rent og pænt, og der er ingen der ved hvem der har gjort det. Men vi er glade for det og “nu må vi også hellere holde det”. Lige indtil “ingen” stiller et par tallerkner og en kop ved vasken i stedet for i opvaskemaskinen.

Fælleskøkkenet er interessant, og har sjældent noget med madlavning at gøre!

Leave a comment

Filed under Filosoferen

Harmonika forbi – GO AWAY!

Indimellem ender jeg i København. Nogle gange er det mere frivilligt end andre. De fleste gange erkender jeg dog min jyde-side og må indse, at jeg i grunden er en smule betænkelig ved en stor by. Der er farligt når man ikke kan se til vandet eller landet fra ens vindue.

Og der sad jeg så, på den mest jydeagtige manér, og spiste min madpakke på en bænk foran s-togs stationen. Solen havde netop strukket en arm igennem det kedelige skydække, og jeg mærkede hvordan dens vinterhvide varme smøg sig omkring mig. Midt i mit velvære dukkede en harmonika-trækkende musikant op, og begyndte at spille en lystig og næsten identificerbar melodi. Min første frygt var, at det ville være forfærdeligt, men heldigvis var han dygtig.

Og nu – dramaet! Jeg sad faktisk med ryggen til harmonikaen, og så derfor ikke hele optrinnet. Jeg erfarede bare at melodien stoppede meget brat. Fornemmede den der pladsspiller-svvvirrrp lyd, når nogen tager pickuppen af for hurtigt. En eller anden formulerede sig skarpt overfor harmonikaen. Så skarpt at jeg måtte kigge mig over skulderen. En ubarberet, og på alle måder utiltalende mand, med en gul “hus forbi” taske, halvråbte af harmonikaen. Harmonika forstod vidst ikke dansk og Hus Forbi måtte ty til engelsk. “GO AWAY, GO AWAY NOW”. Og Harmonika forsøgte at forklare, men blev mødt med flere “GO AWAY”‘er. Hus Forbi smed trumfen og råbte: “YOU HAVE NO ALLOWED TO BEG HERE – BEGGING IS ILLEGAL – YOU ARE NOISY – GO AWAY”.

Som så ofte før, og med ideer om dummebøder i hukommelsen, forblev jeg ærkedansk og blandede mig udenom.

Lidt senere kom jeg tilbage samme vej, og kunne konstatere at Hus Forbi nu stod på selv samme plet, og tilbød sit blad med masser af “Hav en dejlig dag” og “Ja, jeg kender godt det der med ikke at have kontanter”. Jeg ved ikke hvordan Hus Forbi Mafian fungerer, og jeg ved ikke hvordan den står i forhold til Hamonika-ligaen, men det er i al fald sikkert og vidst, at S-togs stationen ved Svanemøllen i København IKKE tillader tiggeri – det siger Hus Forbi!

Leave a comment

Filed under Filosoferen, Historie

Røjsere!

Jeg sidder på en café. En af de her larmende steder der har buffet og en veranda. Lige dele børn, unge, midaldrende og gamle optager bordene omkring mig. Jeg har listet mig til at betale 100 kr. for buffeten, og sidder nu og fundere over om knirkelydene fra min livrem skyldes den sidste morgen-basse. Måske er den bare blevet gammel. Livremmen altså.

I min forplummede mæthed, kommer pludselig en lille pige sjaskende igennem cafeen. Hun slår fodsålerne mod gulvet i en grad så man ikke er i tvivl om, at her kommer hun. Og det gør hun. Stolt, småsyngende (melodien er vidst hjemmelavet) og med et menukort i hænderne. Hun minder mig lidt om Peter Plys da sangen pludselig får ord: “Her er en bog fra mor – hmm hmm hmm, til min søster som er stor la-la-la-la”. Jeg er sikker på at sangen har en længere tekst. Desværre er lydniveauet i cafeen af en sådan beskaffenhed, at det ikke lader sig høre.

Pigen, der har mørke røjsere på, går hen til et bord. Jeg kigger efter Røjserne og får øje på den besungende storesøster. Hun ser undskyldende ud. Jeg smiler. Storesøster bliver tilsyneladende lettet og smiler igen. Røjserne giver storesøster bogen, og får den hurtigt igen. Syngende går Røjserne tilbage.

Lige ud for mit bord stopper hun. Hun kigger i menuen som jeg er ret sikker på at hun ikke kan læse og synger: “Læse læse læse, en pariser-tååååst, bummelum-la-la og en æble-mååååst”. 

Jeg er ret sikker på at der var flere i cafeen der fik en fremragende kulinarisk oplevelse, da de prøvede at kombinere pariser-toast og æble-most, og kun kunne være enige i sangens sidste vers: “det er gååådt, det er gååådt med pariser-tåååst og æble-mååååst”

Leave a comment

Filed under Historie

Brrrraaaaaaat!

Dét er lydet “Brrraaaaaat!”. Jep. Lyden! Lyden jeg helst vil undgå at høre, lyden jeg selv laver ret ofte, og lyden som generer noget så grusomt. Måske har du allerede gættet hvad det er for en lyd. Det er naturligvis lyden af en prut. Nogle vil sige at det er lugten der er det absolutte og dårlige ved en prut – en rigtig hørmer.

Og jo, lugten er ikke det bedste i verden. Men jeg mener nu stadig at lyden er generende.

Har du nogensinde prøvet at gå på toilettet hos nogen du kender. Har du nogensinde været bevidst om, at kunne høre deres stemmer ganske tydeligt igennem døren. Du ved, sådan, rigtig bevidst. Altså, om at du kunne høre dem. Hvis du kan høre dem, kan de i al fald også høre det “BRRRAAAAAT! – plaske, plaske, plump, plask” du lige underholdte med. Måske havde du aldrig tænkt over det. Det gør du nu!

Jep, man er rigtig på den, når man forsøger at gå på toilettet for at undgå at genere nogen. Imidlertid er det kun lugten du undgår at terroriserer dine venner med. Medmindre du ikke lukker døren.

Lydene min ven – lydene!

“BRRRAAAAAAAAT – sjask”.

Leave a comment

Filed under Filosoferen